I vores shop har vi udvalgt en lang række krukker, der alle er særligt tidsløse. Dette er valgt for at de kan bruges til en bred vifte af havestile og ligeledes for at du ikke bliver træt af dem. Har du lyst til en anden stil, kan du udskifte beplantningen og pludselig er scenen måske skiftet fra romantisk til minimalistisk - eller omvendt!
Her på siden har vi samlet nogle af de klassiske anvendelser af terracotte. Dette er glimt, vi har passeret på vores vej, når vi har været på rejse i Italien, og er nogle af de opstillinger, som er inspirerende til videre udvikling af beplantning af terracotta-krukkerne. Både hjemme os selv, og når vi rådgiver vores kunder.
Det første foto her på siden viser en agave i en fladbundet potte. Agaven er frostfølsom og kan trives ikke året rundt i Danmark. Men erstat agaven med fx en yucca og få samme udtryk. Forskellen er bare at yuccaen kan tåle de danske vintre, og du slipper for at flytte rundt på krukken. Du kan også iplante prydgræsser for den perfekte ledsager til den minimalistiske have. Prydgræsserne er ultrasmukke i krukker - prøv fx. den stedsegrønne japanske star, carex 'ice dance' eller pennisetum a. 'Karley rose' (med smukke aks der ligner flaskerensere).
En anden anvendelse, som terracottakrukkerne er storslået til, er til drivning af krydderurter. De grålige toner i mange krydderurter er super klædeligt til terracottaen. Sæt gerne flere helt ens terracottakrukker på række i køkkenhaven eller ved køkkendøren og fyld så ellers krydderurter i. Det vil være et syn som du vil elske at kigge på, hver gang du passerer. Og selvfølgelig enormt praktisk med de friske krydderurter lige ved hånden. Meget mere velsmagende end at købe dem i det lokale supermarked (undskyld, Kvickly).
En af de anvendelser, som jeg elsker allermest til terracottakrukkerne, er det store krukker eller kummer iplantet buske eller små træer. I Italien ser man ofte terracottakrukker med fx. azalea eller andre smukke grønbladede buske. Eller de super charmerende oliventræer. Som du ved, kan oliventræer ikke leve ude i det danske klima året rundt, men plant i stedet fx. et pilebladet pæretræ i krukken og du får samme effekt. Det er den fineste løsning til terrasse, indkørsel, ved indgangspartiet ... eller, hvor du nu mangler lidt højde.
Vil du gerne have mere inspiration? Du kan ofte finde ny inspiration til anvendelse af terracottakrukkerne på vores BLOG. Vi skriver her flere gange om måneden med gode ideer til beplantninger, kombinationer mv. Ligeledes kan læserspørgsmål besvares til glæde for alle, der læser med - så har du spørgsmål, så skriv endelig til os.
Se herunder et lille udpluk af tidligere indlæg:
firkantede klassikere
Denne krukke hedder DADO LISCIO, og hvis du skal have fingrene i denne, så skal du være med, når vi bestiller hjem fra Italien. Det gør vi et par gange om året, og på fredag lukker vi forårsbestillingen.
læs mere >>
prydgræsser i store fade
Fadet, som du ser på billederne her, er vores kendte SFERA LISCIA, som har en diameter på ca. 50 cm. Det nye fad, SFERA LISCIA II, har en diameter på næsten 70 cm.
læs mere >>
Se nu bort fra underskålene her (i plastik, hvad sker der lige?). Dem bruger vi ikke i Danmark, hvor der kommer så meget regn - for så kan man ikke lave andet end at gå og hælde vand fra. Men tjek lige plantekombinationen ud. ...
læs mere >>
læs mere >>
Buske i krukker er et hit i min have. Her er det hortensia 'Limelight', der står i tre flotte VASO CYLINDRO. Her i sensommer/efterår står buskene med deres flotte lyse blomsterklaser. ...
sammenhæng
Det giver en god ro i et haverum. når krukkerne stilmæssigt passer sammen. Her på terrassen har vi kombineret flere forskellige typer terracottakrukker, og selvom de er ret forskellige i formerne, er der fin harmoni. ...
Med i sidste levering fra Toscana fik vi en hel palle af den kvadratiske kumme - PILONE LISCIO, QUADRO. Da jeg så denne første gang i Italien i sommer, var jeg fast besluttet på, at den skulle være en del af vores faste sortiment.