2018/06/05

lidt om os

Velkommen til vores hjemmeside, hvor du finder priser og størrelser på alle de smukke håndlavede krukker, som vi importerer fra Toscana i Italien. Vil du hurtigt ind på shoppen/produktoversigten, finder du den lige her.

Rent praktisk fungerer vores lille butik sådan, at vi har et lager i Hørning, hvorfra man kan hente de bestilte produkter. Alle bestillinger udføres via vores mail på terracottakrukker@gmail.com.

Krukkesalget er en sidevirksomhed til et 37-timer+ job, og det er en af grundene til, at priserne kan holdes dernede, hvor de er. Det er så også grunden til, at vi ind imellem har en lidt lang svartid på mail (og i øvrigt ikke kan træffes pr. telefon). Men en ting er sikkert - vi svarer altid :)

Til gengæld lover vi dig, at vores produkter er ualmindeligt fine, og priserne er ikke langt fra den pris, som du skulle give, hvis du selv hentede dem i bakkerne i Trequanda. Dette skyldes, at vi puljer indkøb og dermed kan holde fragtpriserne nede. Desuden sælger vi fra lagerporten og har dermed nærmest ingen administration. Ellers kan vores lave priser ikke opretholdes.

Kig endelig lidt rundt her på sitet, og se om der er noget der frister. Du kan også finde mange inspirations- og produktfotos på vores instagramkonto.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os.

Bedste hilsner,
Lone


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...