Viser opslag med etiketten JUL. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten JUL. Vis alle opslag

2014/12/07

en ret maskulin krukke

terracottakrukker
Sjovt nok, så er det især mænd, der falder for denne krukke - VASO LISCIO, GRANDE. Måske er det fordi, at den med sin højde på 90 cm (og vægt på 65 kg) gør noget af et indtryk. Jeg finder den nu også ret indtagende.

Her er krukken iplantet et pilebladet pæretræ, der til foråret vil klæde krukken fint med sine smukke aflange grå blade. Lige nu er den iklædt juleklæder med røde pigeoner og der er dækket i bunden med mos.

Krukken står og byder velkommen. Og du kan tro, at nye gæster bemærker den.


pssst.
Bemærk også lige hvordan krukkens farve spiller sammen med bøgehækkens gyldne vinterfarver. Fint, ikk'?

2014/11/20

vælter ikke

Julen sig nærmer med hastige skridt, og det betyder også, at det er højtid for små juletræer, ceder mv. Når de står ude, holder de sig ret flot, og på terrassebordet kan de nydes fra husets vinduer. Men ofte kommer der i november og december dage med blæsevejr, og så kommer man hjem til en smadret krukke, der pga. blæsten er landet på fliserne.

Mon ikke du kender det?
Det er i hvert fald sket for mig alt for ofte.

terracottakrukker
I år har jeg fundet løsningen.

Den allermindst krukke i shoppen - VASO LISCIO PICCOLO - passer perfekt til formålet. Den er nemlig så tung, at den ikke flyver nogen steder. Ca. 5 kg vejer den, og med en højde på blot 24 cm er den perfekt til de små juletræer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...