2016/06/14

vi glæder os til uge 25

Endelig er alle krukkerne til Danmark færdige og de bliver i disse timer pakket på paller og gjort klar til afhentning. Fragtmand er bestilt til torsdag/fredag, og det betyder, at krukkerne lander hos os i Hørning midt i næste uge!

Behøver vi mon at skrive, at vi glæder os?!

terracottakrukker, prydgræs, terrakottaEn af de nye ting i denne levering er en SFERA LISCIA i endnu større udgave, end den vi har haft hidtil. Fadet har været beundret af mange, og sidst vi tog et parti hjem af dem, forsvandt de fra lageret på få uger! 

Denne gang har vi selvfølgelig bestilt fadene, SFERA LISCIA, igen og ligeså en storebror!

terracottakrukker, prydgræs, terrakotta
terracottakrukker, prydgræs, terrakotta
Fadet, som du ser på billederne her, er vores kendte SFERA LISCIA, som har en diameter på ca. 50 cm. Det nye fad, SFERA LISCIA II, har en diameter på næsten 70 cm. 

Det nye store fad er specielt produceret til oher i Danmark og er således ikke del af den normale produktion hos vores samarbejdspartner. Men vi er ret sikre på, at det er super flot! 

Det vil være velegnet til både til græsser, høje sommerblomster - som fx kæmpeverbena - men også til et væld af lidt lavere sommerblomster som fx chokoladeblomst! Kan du forestille dig det?

De store fade kan med fordel placeres på terrassen - direkte på belægningerne - mens det lidt mindre både kan bruges på gulv og på bord, hvor der er god plads.

Vi er SÅ spændte på at se den nye udgave! Og I bliver selvfølgelig ikke snydt for billeder her på sitet. 

Rigtig dejlig dag til dig!


pssst. Hvis du undrer dig over at de nye udgaver ikke ligger i shoppen endnu, så er det ene og alene, fordi vi selv lige vil have lov til at se og gennemgå dem, før de sættes til salg.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...