2015/12/01

glædelig december

Juhu - så er det endelig december. Og selvom det nu er godt en uge siden at der lå sne over det hele, så skal dagen i dag fejres med et par snebilleder.


Billederne her er fra den 23. november, hvor hele vores have havde fået et drys og fra at terracottakrukkerne faldt i med alle de flotte høstfarver, så kom den varme farve pludselig igen tydeligt frem. Jeg nyder virkelig hver eneste dag at se på disse 4 tumlinge, der står på vores terrasse med opstammede rosmarin (...som ikke er så hårdføre. Men her på den overdækkede terrasse plejer de at kunne klare vinteren, hvis den ikke er for streng).

Alle vores terracottakrukker i haven står på fødder af terracotta. Men disse PICCOLO står i zinkbakker, da de står på nogle brændebure. Det betyder, at jeg ret tit er ude at tømme bakkerne for vand, så de ikke står og sopper. Lidt tungt at arbejde med - men det gør jeg gerne for at kunne nyde dette syn .... og så ønsker jeg mig en topplanke til burene af min mand i julegave :-))

Har du selv terracotta i haven? Så husk at få dem stillet på fødder. Det kan være terracottafødder, men alt muligt andet kan også bruges. Fx nogle klodser i træ som man let lige selv kan producere.

Rigtig dejlig 1. december til dig!


psst. Har du kære, der skal have terracotta i julegave, så kig endelig i vores shop, om vi har noget på lager, der kunne friste. Caroline hjælper meget gerne med faktura og aftale om afhentning fra vores lager. Du kan fange hende på vores mailadresse terracottakrukker@gmail.com.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...